0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Beredskab mod storme og naturkatastrofer er skåret i bund, mens klimatruslerne vokser

Der er sparet alt for meget på katastrofeberedskabet – netop i en tid, hvor klimaforandringerne gør det mere nødvendigt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Danmark bliver stadigt oftere ramt af ekstremt vejr. Her er det Jyllinge efter stormen Urd. Så hvorfor spares der på beredskabet?

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Året 2017 er i bogstavelig forstand kommet stormende.

Først kom stormen Urd 2. juledag, så havde de kommunale primærberedskaber den travleste nytårsaften og -nat i adskillige år, og endelig fik vi stormfloden 4. januar, da det opstuvede vand skulle retur fra Østersøen.

I løbet af en god uges tid, fra 2. juledag og frem, blev hele Danmarks ulykkesforsikring, nemlig redningsberedskabet, sat i spil flere gange, døgnet rundt og for fuld styrke, for at dæmme op for vind, vand og nytårsbrande.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts