0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kroniken: Stop med vinder- og tabermetaforerne omkring sygdom. Jeg er kronisk syg og det handler ikke om at vinde eller tabe - men om at leve et godt liv. Med eller uden sygdom

De raske skaber et sygdomshierarki, hvor de opdeler de syge i vindere og tabere. Men kronisk og alvorlig sygdom er ikke en sportskamp, det er en tilstand.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Klimt
Foto: Peter Klimt

Kronikøren er ramt af sklerose og har fået en kørestol. Hun bruger den indtil videre ikke – men livet som kronisk syg er en permanent tilstand – noget, omverdenen kan have svært ved at fatte og forholde sig til.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der står enkørestol under trappen. Jeg bruger den ikke. »Men den er god at have«, siger de. Og det er den vel. Den kan klappes sammen, så vi kan have den med i bilen.

Så behøver vi ikke altid tage hjem, når jeg er så træt, at mine hjerne glemmer at fortælle mine ben, at de skal gå. Den er god at have til de situationer, det kan jeg godt se.

Da jeg havde brug for krykker, købte jeg dem selv. Det var hurtigere. Men kørestolen bad jeg kommunen om, og selv om de lige kom til at glemme mig i første omgang, var de så flinke.

De spurgte, om der var mere, jeg havde brug for. »Man kan få en dims, der gør det nemmere at skrue låget af syltede agurker«. Nej tak. Kørestolen er mere end rigeligt.

Jeg har dårlig samvittighed over, at den står der under trappen. Jeg ved ikke, hvorfor jeg har dårlig samvittighed, men jeg er efterhånden vant til den følelse. Den flyttede ind som et livsvilkår, da jeg blev syg. Der er altid noget, jeg burde, og alt for meget, jeg siger nej til.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter