Vi skoleelever spilder hvert eneste år adskillige timer på de nok så omdiskuterede nationale tests.
Usammenlignelige prøver med manglende evaluering og spørgsmål, som de færreste har en chance for at svare på, ødelægger med et hårdt pres de yngste elevers psyke. Alligevel har ingen nogensinde spurgt os, som det hele handler om, hvad vi synes om testene.