Lyt til artiklen
Jeg voksede op på en højskole ikke langt fra Louisiana i Humlebæk. Højskolens elever havde frikort til museet, det samme havde vi, der boede der fast. Jeg elskede at lægge vejen forbi museet på vej hjem fra skole og gå rundt og drømme mig langt væk, mens jeg fordybede mig i de skiftende udstillinger.
Jeg kunne ikke læse, da jeg gik i skole, mine dage i folkeskolen var en lang daglig kamp mellem klovnerier, staveord og gråd. Derfor blev Louisiana mit fristed, mit refugium, mit selvvalgte eksil.
