Snart går danske politifolk som de eneste i EU på patrulje uden app-adgang til Europols databaser. Dermed kan de ikke automatisk tjekke, om f.eks. en mistænkelig varevogn på E20 har forbindelse til kriminelle i Tyskland.
Ifølge en ny vurdering fra Rigspolitiet kunne app-adgangen have haft relevans for flere tusinde betjente, og der er derfor tale om en »væsentlig begrænsning«.




























