Den politiske samtale i Danmark lider af iltsvind. Sådan oplever jeg det i hvert fald ofte selv. Det at jeg endnu en gang hører mig selv sige det samme, fordi spørgsmålene og debattemaerne er de samme. Hvor samtalen og argumenterne bare kører i ring og i ring, fastfrosset i samme rille, som en båndsløjfe, der aldrig stopper.
De samme spørgsmål, de samme konfrontationer, de samme punktummer og udråbstegn. Hvordan er vi dog endt der, hvor svinekød i børnehaver er et stort politisk emne? Eller hvor bundsolide forskningsrapporter bliver hældt ned af brættet, fordi vi som politikere ’bare er uenige med forskernes konklusioner’.


























