Mediernes hysteri i anledning af udgivelsen af sladderjournalisten Michael Wolffs bog om Trump udgjorde i december et nyt lavpunkt i kampagnen mod Trump. Tv-kanalerne i USA lød som en flok papegøjer, der alle plaprede samme standardvendinger af sig.
I november var det journalisten Luke Hardings letbenede bog, der blev omtalt som den skinbarlige sandhed. Både Harding og Wolff tror, at det for længst diskrediterede Trump-dossier, også kaldet ’Tisserapporten’, er en virkelighedstro efterretningsrapport. Men den bygger på uverificeret sladder og rygter om en usandsynlig sammensværgelse (’collusion’) mellem Trump og Putin.




























