Jesus var en hadprædikant, der krævede massakrer på dem, der ikke troede på ham. Han ville aldrig få indrejsetilladelse i det moderne Danmark

Den vigtigste kristne højtid er påsken, fordi man her fejrer Jesus’ kødelige opstandelse som bevis på, at han var Guds søn. Og de, der tror på denne opstandelse, har samtidig indrettet deres tro så viseligt, at den giver dem forladelse for alle de synder, de har begået og måtte begå. De kan med sindsro følge Luthers opfordring: »Synd tappert«. For det får ingen konsekvenser.

I den forstand lanceres Jesus i kirken som en alttilgivende hyggeonkel, der til stadighed prædiker uendelig godhed i overensstemmelse med de velkendte ord, han citeres for i Lukasevangeliet:

»Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer, bed for dem, der mishandler jer. Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til«.