0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Josefine Klougart forsvarer omdiskuteret teaterstykke: Må man som hvid kunstner ikke prøve at forstå og skildre racismens anatomi?

Vi har så meget vigtigt at kæmpe både for og imod. Den identitetspolitiske fløjs aggressive kritik af Madam Nielsen og Christian Lollikes ’White Nigger/Black Madonna’ saboterer mulighederne for at tænke sammen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sofie Amalie Klougart/Sort/Hvid
Foto: Sofie Amalie Klougart/Sort/Hvid
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Forleden kunne man på Teateret Sort/Hvid opleve anden akt af Madame Nielsen og Christian Lollikes teaterstykke ’White Nigger/Black Madonna’. Fortsættelsen på stykket var ikke planlagt fra begyndelsen, men efter ugers heftig beskydning og plakatnedrivninger inviterede teateret interesserede ind i sine lokaler i Kødbyen til et seminar, hvor man ville diskutere stykket. Seminaret udviklede sig til en regulær nedsabling af forfatter og skuespiller Madame Nielsen og instruktør Christian Lollike, og hermed blev det i en vis forstand en del af forestillingen - en anden akt.

I denne anden akt blev hovedrollen spillet præcist og rystende godt af gæstende ph.d. ved Københavns Universitet Michael Wilson.

En afroamerikansk intellektuel, der med selverklæret ’videnskabelig’ immunitet kunne udlægge teksten og én gang for alle konkludere, at en plakat med titlen ’White Nigger/Black Madonna’ var et »skolebogseksempel« på racistisk motiveret vold. Wilson gør det klart, at det ikke er hans egne holdninger, han gør rede for, men derimod en nøgtern videnskabelig analyse, han præsenterer. Han hævder, at Nielsen og Lollike ved ikke at have rådført sig hos relevante akademikere, kritikere og medlemmer af det danskafrikanske mindretal har gjort sig skyldige i ’kulturel uansvarlighed’ og spørger: »Erkender I, at der er sket alvorlige fejl?« og »Christian, hvad har du lært?«. For nogle uger siden så jeg premieren på ’White Nigger/Black Madonna’. Jeg gik ud af salen fuldkommen opløftet over forestillingen. Jeg syntes, der var tale om en intelligent, smuk og vildt modig kunstnerisk undersøgelse af nogle væsentlige spørgsmål om identitet: oplevelsen af at identificere sig med undertrykte folk, ønsket om og viljen til at stå sammen og kæmpe for noget, man oplever som rigtigt og vigtigt, samt besværligheden og ubehaget ved at have en krop og et ansigt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce