I foråret indgik et relativt bredt flertal i Folketinget en aftale om afvikling af de såkaldte ghettoer inden 2030. En aftale, som forventes endeligt vedtaget senere i dette efterår. Ambitionen er ikke ny, men har – uanset regeringsfarve – været en central målsætning i dansk politik de seneste 10-15 år.
Nyt er den desperate tilgang til opgaven, hvor nedrivning af boliger er tildelt en hovedrolle. Det kom bag på mig og mange andre med indsigt i by- og boligudvikling, og jeg vil i det følgende vise, at det strider imod viden og erfaring på området, og fremfor alt signalerer det en samfundsmæssig ignorance over for de mennesker, som det hele handler om. De tildeles en ussel birolle i et spil, hvor deres hjem og liv er reduceret til brikker, der kan flyttes rundt med eller simpelthen fjernes fra brættet.
