Ungdommen er idealismens tid. Vi var mange, som blev politisk aktive på venstrefløjen omkring 1960, og da SF blev dannet, var det oplagt at melde sig ind i dette nye parti. Jeg taler mest for mig selv, men når jeg siger ’vi’, er det, fordi jeg tror, at det var de samme paroler og tanker, der tiltrak mange unge dengang: et socialistisk og et afrustet Danmark. Tanker, som i dag er fraværende i den offentlige debat.
De blev samtidig båret frem af en mand, som virkede ny på os, selvom han i virkeligheden var gammel og brugt, nemlig DKP’s formand gennem 28 år, i lange tider en forbenet stalinist – Aksel Larsen. Selvom betegnelsen ’karismatisk leder’ er misbrugt, mener jeg, at den passer på Aksel Larsen. Med sit gennemborende blik havde han evnen til at drage al opmærksomhed til sig, og når han talte i sin spidse fynske sprogtone, var det med vid og bid, som fik folk til at lytte. Samtidig kunne han forklare komplicerede sager på en let forståelig måde.
