0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skoleekspert: Regeringens skoleudspil rammer helt forbi skiven

Skolereformen er meget diskuteret, og regeringen har nu lagt op til at ændre den. Men ændringerne vil ramme de svageste elever. Det er den helt forkerte vej at gå.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Der er hed debat om skolereformen. Men giv den nu tid til at virke snarere end at lave forhastede og ukloge ændringer.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Regeringens udspil til en korrektion af folkeskolereformen rammer socialt skævt og privilegerer de allerede privilegerede elever og deres familier. Det bryder med et af reformens vigtigste mål om at skabe en skole for alle, hvor alle elever gives mulighed for at blive så dygtige som muligt. Det kræver nemlig tid til varieret undervisning og tid til at støtte eleverne i deres hjemmearbejde. Det er særligt vigtigt for de elever, som i øvrigt ikke skal hjem til fritidsaktiviteter. Fordi det er der ganske enkelt ikke råd til eller overskud til i familien.

En skoleleder sagde for nylig til mig, at i det første år efter reformens vedtagelse sejlede de rundt for at finde retning og fodfæste, men at de nu var i fuld gang med at skabe de ønskede forandringer og få de forskellige elementer i reformen til at virke i praksis.

Det er helt naturligt, at det tager tid at ændre på traditioner og rutiner og bryde med erfaringer og oparbejdet viden. Og at nogle mål er mere radikale brud med det velkendte end andre og derfor sværere at realisere og få til at fungere.

Men det betyder ikke, at der er noget galt med disse mål. At understøttende undervisning og længere skoledage tilsyneladende er blevet skurken, betyder ikke, at understøttende undervisning eller længere skoledage er en dårlig idé, men at det netop er et af de mål i reformen, som bryder mere radikalt med skolers traditioner og rutiner end andre dele af reformen, og derfor er det en af de mere vanskelige opgaver for skolerne at løfte.

Her ligger med stor sandsynlighed en væsentlig forklaring på et misbrug af §16b, der giver skoler mulighed for at forkorte skoledagen. Eksempelvis viser et studie af mere end 200 skoleudviklingsprojekter, at der ikke var nogen effekt på lang sigt. Selv om de professionelle forsøgte at forandre praksis, vendte de over tid tilbage til deres velkendte praksis. At implementere skolereformens intentioner og få den til at virke i praksis kræver derfor mere tid og en systematisk og vedvarende indsats.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter