Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Ben Margot/AP
Foto: Ben Margot/AP

Mange af de store amerikanske teknologifirmaer er kommet i modvinde den seneste tid. EU-Kommissionen går hårdt efter dem - men er det klogt?

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en Kronik. Kroniken er udtryk for skribentens holdning. Du kan indsende Kronik-forslag her.


Drop klapjagten på Google og Facebook

EU-kommissionens kamp mod de amerikanske tech-giganter er ren populisme. Et kortsigtet forsøg på at aflede opmærksomheden fra alle EU's egne problemer og udfordringer.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Trump-administrationens populisme er velkendt og er med rette genstand for kritik og frygt. Det gælder navnlig den protektionistiske dagsorden. Selv om det erklærede formål er ’America First’, er den en trussel mod velstanden og stabiliteten i såvel USA som resten af verden. En eskalerende handelskrig og et sammenbrud af den internationale orden på handelsområdet er et af de værste scenarier i fredstid.

Men den populistiske, protektionistiske dagsorden har også fat i EU. De udspil, som kommer fra Junckers EU-kommission, adskiller sig langt mindre fra de værste sider af den amerikanske politik, end man skulle tro. Der er grund til at tage dem langt mere alvorligt, end vi hidtil har gjort.
Hvordan ytrer kommissionens ny-protektionisme sig?

Den har ikke som den amerikanske karakter af forstærkede gammeldags toldmure eller åbenlyse brud med den internationale aftaleorden på handelsområdet. Men selv om dette er Trump-administrationens foretrukne våben, så spiller told en vigende rolle i protektionismen. FN-organisationen UNCTAD’s opgørelse viser, at ikke-toldmæssige handelsbarrierer globalt set fylder mere end de toldmæssige. I den rige del af verden er de mere end dobbelt så høje som toldbarriererne.

Ikke-toldmæssige barrierer går ud på at hindre samhandlen gennem bl.a. regulatoriske byrder, beskatning og statsstøtte. Kreativiteten er ofte stor – både med tiltag og med begrundelser, som skjuler de handelsmæssige effekter. Og det er netop gennem skatte- og reguleringsmæssige tiltag over for amerikanske IT-giganter, at kommissionens protektionisme ytrer sig.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden