Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mange af de store amerikanske teknologifirmaer er kommet i modvinde den seneste tid.  EU-Kommissionen går hårdt efter dem - men er det klogt?
Foto: Ben Margot/AP

Mange af de store amerikanske teknologifirmaer er kommet i modvinde den seneste tid. EU-Kommissionen går hårdt efter dem - men er det klogt?

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en Kronik. Kroniken er udtryk for skribentens holdning. Du kan indsende Kronik-forslag her.


Drop klapjagten på Google og Facebook

EU-kommissionens kamp mod de amerikanske tech-giganter er ren populisme. Et kortsigtet forsøg på at aflede opmærksomheden fra alle EU's egne problemer og udfordringer.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Trump-administrationens populisme er velkendt og er med rette genstand for kritik og frygt. Det gælder navnlig den protektionistiske dagsorden. Selv om det erklærede formål er ’America First’, er den en trussel mod velstanden og stabiliteten i såvel USA som resten af verden. En eskalerende handelskrig og et sammenbrud af den internationale orden på handelsområdet er et af de værste scenarier i fredstid.

Men den populistiske, protektionistiske dagsorden har også fat i EU. De udspil, som kommer fra Junckers EU-kommission, adskiller sig langt mindre fra de værste sider af den amerikanske politik, end man skulle tro. Der er grund til at tage dem langt mere alvorligt, end vi hidtil har gjort.
Hvordan ytrer kommissionens ny-protektionisme sig?

Den har ikke som den amerikanske karakter af forstærkede gammeldags toldmure eller åbenlyse brud med den internationale aftaleorden på handelsområdet. Men selv om dette er Trump-administrationens foretrukne våben, så spiller told en vigende rolle i protektionismen. FN-organisationen UNCTAD’s opgørelse viser, at ikke-toldmæssige handelsbarrierer globalt set fylder mere end de toldmæssige. I den rige del af verden er de mere end dobbelt så høje som toldbarriererne.

Ikke-toldmæssige barrierer går ud på at hindre samhandlen gennem bl.a. regulatoriske byrder, beskatning og statsstøtte. Kreativiteten er ofte stor – både med tiltag og med begrundelser, som skjuler de handelsmæssige effekter. Og det er netop gennem skatte- og reguleringsmæssige tiltag over for amerikanske IT-giganter, at kommissionens protektionisme ytrer sig.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Opret en profil, og få fri adgang til Politiken under valgkampen

Alle skal have mulighed for at træffe et oplyst valg, så derfor giver vi fri adgang til alle under hele valgkampen.

Opret profil

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden