0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bygningsarv: Nedrivningen af slagtergårdene på Vesterbro var en skandale og bør føre til en lovændring

I år er det 100 år siden, at vi begyndte at frede bygninger i Danmark. De fredede bygninger er en kanonisering af landets bedste arkitektur.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

De bevaringsværdige Slagtergårde i København blev revet ned

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tidligere i år blev Vikingeskibshallen i Roskilde affredet, og den går nu en usikker fremtid i møde. Nu, hvor hallen ikke længere er beskyttet under bygningsfredningsloven, er det sandsynligt, at den kommer til at dele skæbne med bygningerne ved Astrid Noacks Atelier på Nørrebro og Slagtergårdene på Enghavevej på Vesterbro i København, som begge er blevet revet ned for nylig på trods af massive folkelige protester og en bred faglig opbakning til deres bevaring.

Bygningsfredningsloven blev vedtaget i 1918, og siden da har vi fredet bygninger i Danmark.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement