Mikkel, lige fyldt 3 år, legede med vand på børnehavens legeplads. Pædagogen havde forberedt formiddagens aktivitet med ballonfisk, med propper, med spande, rør, graveskeer, tragte og meget andet. Hun havde udvalgt seks børn og sikret sig den store balje og sørget for fred og ro. Man kunne gøre lige det med materialerne, man havde lyst til, og det gjorde børnene.
Resultatet var børn i dyb optagethed og en pædagog, som engageret fulgte og var med i børnenes leg. Efter 45 minutter sagde Mikkel: »Jeg er færdig. Jeg vil gerne gå og lege!«.
Denne solbeskinnede forårsdag er der noget vigtigt på spil. Hvis man tilfældigt kom forbi, ville man måske stoppe op og smile ved synet af børnene og tænke, at her leger børn med vand, de har det sjovt.
På en måde ville det være rigtigt. Men rent faktisk er det, som foregår, ikke leg. I hvert fald ikke leg alene på legens præmisser, Det er derimod en overordentlig vel tilrettelagt pædagogisk aktivitet, hvor pædagogens planlægning tager udgangspunkt i den særlige legende måde, små børn tilegner sig og lærer verden at kende på. Hvilket de gør gennem sanseligt og kropsligt at opfatte, håndtere, afprøve og manipulere med deres omverden. Her ved at undersøge, hvad vand kan.
Det er vellykket, når et 3-årigt barn kan fastholde sin optagethed og være fordybet i noget i tre kvarter. Det kan Mikkel og de andre børn i denne historie.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar