Jeg fik for nylig konstateret en polyp i livmoderen hos gynækologen. »Den skal ud«, konstaterede hun, og henvisningen blev sendt ind i det digitale system, og jeg fik overrakt et helt analogt A4-ark med en beskrivelse af, hvordan det typisk foregår.
Kort tid efter fik jeg en indkaldelse til behandling via e-boks med opfordring til at tage en pårørende med. Eftersom gynækologen havde stillet mig i udsigt, at hospitalet sikkert ville foretage deres egen forundersøgelse, ringede jeg for at få bekræftet, at det således var behandling, jeg var indkaldt til, og jo, det var tilfældet.




























