Det er naturligt, at et nyt politisk parti dækkes på sin politik og de forandringer, den må forudsættes at bringe i forslag, men i et mediestyret hverdag risikerer man hurtigt at snuble i detaljer, som har en evne til at stjæle billedet fra den overordnede fortælling, som selvfølgelig ligger bag præsentationen af et nyt parti.
Partiet Klaus Riskær Pedersen dækker nemlig over en sådan fortælling, og jeg har bestemt mig for at benytte pladsen i orkanens øje til at sikre mig, at den fortælling kan tilgås af de vælgere, der har enten smag for politisk avantgarde eller en sund mistanke til, at institutionelle forandringer må introduceres i vort folkestyre, hvis det ikke skal nedsmelte i et kaos af trumpiansk neonationalisme, macronisk intellektualisme, brexitparlamentarisk myopia samt forskellige politiske utopier og populistisk prætentiøs opportunisme.
