Gløderne fra de bogafbrændinger, der aldrig fandt sted, var lige ved at være brændt ud, da de blussede op i lys lue igen, da Gyldendal i foråret udsendte en pressemeddelelse om, at de ikke vil stoppe med at udgive bogen ’Godnat og sov godt’.
Hen over efteråret blev det diskuteret i medierne, hvorvidt man skal vænne babyer til at sove alene, eller om de skal sove sammen med deres forældre. Det er ikke nogen ny diskussion, den har kørt igennem hele det 20. århundrede.