Psykiatri er nok det lægelige speciale, der hyppigst kommer i aviser og tv, men sjældent med det gode budskab, at vi i dag har stor viden om psykiske lidelsers årsager og behandling og heldigvis kan helbrede eller bedre tilværelsen for mange mennesker ned psykiske lidelser.
Tværtimod er budskabet desværre tit det modsatte, hvor man man fokuserer på negative forhold, såsom bivirkninger til medicinsk behandling, og kritik af brugen af elektrostimulationsbehandling, eller man beskylder faget for faglig ensidighed med et forenklet syn på sygdom, f.eks. at psykiske lidelser er rent genetisk betinget.




























