BLACK LIVES MATTER. Dette kampråb har i de forgangne uger lydt i alle større byer i USA. Herfra har det spredt sig over hele verden, fra Paris til Tokyo. Budskabet er enkelt: Sorte menneskers liv har værdi. Protesterne har rettet sig mod det amerikanske politi.
Men det høje antal af sorte amerikanere, der bliver enten fængslet eller dræbt af politiet, er ikke kun udtryk for ordensmagtens racistiske tankegang. Det er også en afspejling af den økonomiske ulighed, der præger det amerikanske samfund.