0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jura-eksperter: Statsministerens udmelding i Alt for damerne kunne hun godt have delt med danskerne noget tidligere

Det er på høje tide at få normaliseret tilstandene og fjernet nogle af de ekstraordinære beføjelser, som regeringen fik i begyndelsen af coronakrisen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Danmark har tacklet coronakrisen godt. Men nu er det tid til at rulle nogle af de ekstraordinære bemyndigelser til regeringen tilbage.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Behovet for både frihed og sikkerhed sætter moderne retsstater i et svært dilemma. På den ene side kan borgernes frihed forvitre i truslen fra for eksempel kriminalitet og terrorisme, eller – som i coronasituationen – i truslen om massedød og et sammenbrud i sundhedsvæsenet. På den anden side kan sikkerheden gå for langt og ødelægge det, den skulle beskytte.

Udgangsforbud, forsamlingsforbud, tvangsvaccinering, minutiøs overvågning af borgerne og nedlukning af virksomheder og institutioner kan medvirke til at holde coronavirussen nede, men kan også vende op og ned på vores frihed, fordi vi går meget langt for at beskytte os mod smitten.

Allerede i marts igangsatte tænketanken Justitia derfor undersøgelsen ’Retsstaten og covid-19’ med støtte fra Dreyers Fond og med Jonas Christoffersen som hovedforfatter. Justitias hovedformål er at holde retsstaten og de grundlæggende frihedsrettigheder i hævd. Derfor er det også vores opgave at råbe vagt i gevær, når magtbalancen er i fare for at skride.

I rapporten dokumenterer vi, at retsstatens rammer blev presset ’til grænsen’, da Folketinget i marts måned vedtog to revisioner af epidemiloven, der gav regeringen ved sundheds- og ældreministeren vidtgående beføjelser til egenhændigt at forbyde forsamlinger ned til tre personer, tvangsvaccinere danskere og overvåge borgernes dankorttransaktioner. Det var beføjelser, der før ikke eksisterede – end ikke for de fem regionale epidemiråd, som var sammensat af både fagfolk og politikere. Nu sad én person med magten.

Det forløb viser med al tydelighed, at både regering og Folketing er villige til at sætte grundlæggende frihedsrettigheder og reststatsmæssige standarder på vågeblus, når frygten for en forestående krise presser på.

Det var nødvendigt at gå til grænsen i en så ekstraordinær situation som coronapandemien, men det er til gengæld også vigtigt hurtigst muligt at træde tilbage fra grænsen og normalisere retstilstanden omkring covid-19. Det er det arbejde, vi alle skal i gang med nu, blandt andet med de anbefalinger, som vi kommer ind på i denne Kronik.

Debatten skal ikke handle om rødt hold over for blåt hold. Justitias rapport er nok kritisk over for regeringen, men den er lige så kritisk over for oppositionen – og hele Folketinget – der har været alt for tilbageholdende med at trække magten tilbage til Folketinget og derved normalisere vores demokratiske processer.

Regeringen er fortsat alene i førersædet, og Folketinget kan sidde på bagsædet og komme med gode råd. Som statsminister Mette Frederiksen sagde i starten af april: »Det er mig, der bestemmer!«. Det er det stadigvæk.

Dette er heller ikke en sundhedsfaglig diskussion. Det er helt indlysende, at Danmark befandt sig i en ekstraordinær situation, hvor man måtte træffe beslutninger under stor uvished om, hvordan virussen udviklede sig. Det skyldtes ikk