Fra tid til anden kan man få fornemmelsen af, at der skulle herske et særligt modsætningsforhold mellem landbruget og Socialdemokratiet. De frihedselskende bønder over for de systemelskende arbejdere. Naturens muntre sønner og døtre over for byernes stridbare proletarer.
Forestillingen er da – i et historisk perspektiv – heller ikke grebet ud af den blå luft. Fra midten af 1800-tallet og frem til Første Verdenskrig var befolkningstilvæksten i Danmark så voldsom, at der på landet opstod et stort overskud af folk, som ikke havde råd til at købe gård eller husmandssted og derfor blev landarbejdere.
