0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tue Mantoni: De sidste 50 år har kapitalismen været besat af profit. De næste 50 år skal det handle om bæredygtighed

De sidste 50 år har mantraet om, at virksomheders opgave er at tjene så meget som muligt, være dominerende. De næste 50 år skal handle om bæredygtighed.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Lucas Jackson/Ritzau Scanpix
Foto: Lucas Jackson/Ritzau Scanpix

Børsen i New York er på mange måder symbolet for den moderne kapitalisme. Men fremover skal det ikke kun handle om profit.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Denne måned er det 50 år siden, at den kendte amerikanske økonom og nobelprisvinder Milton Friedman skrev sin banebrydende New York Times-artikel ’The Social Responsibility of Business is to Increase its Profits’, hvor han agiterer for, at virksomheders sociale ansvar består i at levere det højest mulige finansielle afkast på kortest mulig tid.

Og at det er politikernes ansvar at beskatte kapitalafkastet og distribuere provenuet til de steder i samfundet, hvor det har den største positive indvirkning.

Lige så betydningsfuld som Friedmans artikel har været for synet på virksomhedens rolle de sidste 50 år, lige så meget vil virksomhedens rolle ændre sig de næste 50, blandt andet fordi internettet og de sociale medier har gjort verden mindre.

At tage ansvar for samfundet er blevet en betingelse for at kunne tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere og en effektiv måde at bygge globale communities og dermed brand og forretning.

Vi har netop i disse år, også i Danmark, en enestående mulighed for at udvikle kapitalismen, så den værner om individets frihed og samtidig sikrer, at alle har mulighed for at bidrage til mulighederne og drage fordel af udviklingen. Det kræver, at erhvervslivet ikke alene kigger til Friedman-tankegangens fokus på profit, men også påtager sig et betydeligt ansvar for fællesskabet.

Friedman skrev tilbage i 1970, at det vil være at stjæle fra medarbejdere og kunder, hvis ledelsen bruger virksomhedens midler til at løse samfundsproblemer som arbejdsløshed, diskrimination og klima, og at det vil resultere i, at medarbejderne og kunderne vender virksomheden ryggen og går et andet sted hen.

I artiklen spørger Friedman retorisk, om ikke aktionærerne mon vil fyre en topchef, som bruger virksomhedens penge på at hjælpe samfundet; enten de eksisterende aktionærer eller de fremtidige, som overtager virksomheden, når den er kørt i sænk på grund af manglende fokus på profit.

Friedman bemærker dog, at der kan være en undtagelse: I små lokalsamfund kan det give mening at tænke bredere end profit. Det vil blive opfattet positivt af potentielle medarbejdere, kunder og lokale politikere og dermed være positivt for virksomhedens profit på længere sigt. Det er altså stadig profitten, der er omdrejningspunktet. »The business of business is business«, skrev Friedman – virksomhedernes eneste opgave er at drive forretning.

Men i de næste 50 år er det ikke nok, at virksomhederne leverer profit til aktionærerne. Det lokale samfund er blevet globalt. Og den gode nyhed er, at det i højere og højere grad er muligt at tage sig af aktionærerne og samfundet på én og samme gang. At de to ting hænger sammen og ikke, som Friedman siger det, skal holdes helt separat.

Det amerikanske tøjmærke Patagonia er et eksempel på, at man som virksomhedsleder tager ansvar for miljøet og samfundet omkring sig. Virksomheden blev stiftet i 1973 af Yvon Chouinard, som selv har en baggrund som klatrer og naturelsker, og han ejer stadig virksomheden i dag.

Lad mig hurtigt opliste en del af det, Patagonia har igangsat af samfundsrettede tiltag ud over at være det første tøjmærke, der tænkte på klimaaftrykket af sin forretning.

De har siden starten givet 1 pct. af salget til projekter for at redde miljøet, Patagonia har oprettet en venturefond, der investerer i bæredygtige iværksættervirksomheder, virksomheden har skabt en digital platform, hvor miljøaktivister kan mødes og rekruttere hinanden til projekter, den har sagsøgt Donald Trump og den amerikanske regering for at bryde forfatningen, da de vedtog en lov, der lod globale virksomheder ødelægge fredede naturområder til udvinding af råstoffer, og Patagonia har stoppet for salget af sine populære fleeceveste til den finansielle sektor, da vestene pludselig blev yndlingspåklædning for verdens største kapitalister.

Googles oprindelige motto ’Don’t be evil’ rungede hujende hult, da Google voksede

Patagonia annoncerede for nylig, at deres ceo siden 2008, Rose Marcario, træder tilbage i slutningen af året. Hun har firdoblet virksomhedens omsætning, så den nu omsætter for over en milliard dollars. Rose er i øvrigt homoseksuel og en åben fortaler for LGBTQ-bevægelsen.

Forbrugernes voksende fokus på, at virksomheder skal tage ansvar for samfundet, medfører også, at diverse virksomheder nu går meget langt i markedsføring af deres samfundsansvar. Måske for langt, for ikke alle har taget samfundsansvaret helt ind i forretningerne.

Virksomheder, som hævder, at de er miljøbevidste og benytter det i deres markedsføring, men i realiteten ikke er det.

Virksomheder, som hejser pride-flaget i pride-ugen, men i dagligdagen ikke tillægger bevægelsen synderlig betydning. Det fører til såkaldt green-, black- og pinkwashing, og vi kommer sandsynligvis til at se mange af disse sager i fremtiden.

Når Nike på effektiv vis benytter afroamerikanske atleter i sin globale markedsføring, giver det ekstra meget bagslag, når medarbejdere på sociale medier afslører, at Nike er langt bagud på diversitetsagendaen, hvilket de for nylig forsøgte at råde bod på ved at fyre deres chef for diversitet.

Googles oprindelige motto, ’Don’t be evil’, rungede hujende hult, da Google voksede og blev afsløret i flere og flere møgsager, bl.a. da techgiganten betalte 45 millioner dollars i aftrædelse til en tidligere ansat, der var beskyldt for sexchikane. Eller da Google bøjede sig for den kinesiske regering og aktivt deltog i censur af søgninger, og da virksomheden deltog i Pentagon-droneprojekter.

Medarbejdere og forbrugere straffer Google på de sociale medier, og siden har virksomheden ændret motto til ’Do good’.

Det er også blevet tydeligt, at globalisering og digitalisering har skabt værdi for få og medført en stigende social skævhed. MeToo, Exctinction Rebellion, Black Lives Matter m.m. anses af mange i den ældre generation som separate værdikampe, men i sammenhæng har de udviklet sig til en global klassekamp anført – i overvejende grad – af unge mennesker.

Ifølge Gallup er andelen af amerikanske unge, som ser kapitalisme som positivt for samfundet, faldet fra 66 pct. i 2010 til 51 pct. i 2019, mens 49 pct. ser socialisme som positivt for samfundet.

Parallelt med at både medarbejdere og kunder tiltrækkes af virksomheder, som tager sig af samfundet, og at de flygter fra virksomheder, som ikke opfører sig ordentligt, ser vi politikere give større manøvrerum til de virksomheder, der er gode for landet, for miljøet og for verden. Og vi ser desuden, at de er klar til at straffe de virksomheder, som ikke forstår, at samfundet er lige så vigtigt som aktionærerne.

Coronakrisen har trukket fronterne op. De seneste seks måneder er det i USA altovervejende afroamerikanere og latinoer, fattige, unge og lavtuddannede, som har mistet deres job.

For nogle af minoriteterne er antallet af ansatte faldet med op mod 25 pct. i løbet af corona. Et langt dybere og hurtigere fald end under finanskrisen. Samtidig er det amerikanske aktiemarked all-time high.

I 2020 er skævvridningen af samfundet med andre ord accelereret betydeligt, og jeg forventer, at antikapitalismebølgen som følge heraf tager til i kraft. Den globale venstrefløj taler direkte ind i bevægelsen og har ’frit spil’, mens centrum-højre-fløjen endnu ikke har fundet en appellerende fortælling om ’den gode kapitalisme’. I stedet gør man identitetspolitik og globalisering til fjenden og taler sig således endnu længere væk fra bevægelsen.

Udviklingen i bl.a. USA kan vi ikke se bort fra i Danmark. De værdibaserede bevægelser er globale, og erhvervslivet er internationalt.

Danmark er på mange måder blevet en global rollemodel for en ny form for ansvarlig kapitalisme

Derfor går vi i Danmark også en svær tid i møde, hvis vi i det danske erhvervsliv ikke forstår, og det ikke lykkes os at forklare, hvilken værdi virksomhederne har for det danske samfund.

Nemlig, at vi kun kan have verdens bedste velfærdssystem, hvis vi også har verdens bedste erhvervsliv. Det handler om samfundskontrakten, om balancen mellem erhvervslivet og samfundet. Lykkes det ikke, vil det være som at forsøge at undgå et trafikuheld ved at flå så hårdt i rattet, at man kører direkte fra den ene grøft over i den anden.

Fra en periode, hvor kapitalismen har fået for frit spil og skabt en massiv og tiltagende ulighed, til en periode, hvor man ser ned på erhvervsledere, som har ambition og drive, og hvor erhvervslivet bliver jaget vildt. Ingen af delene er godt for Danmark.

Når ’Arne-skatten’ bliver pålagt den finansielle sektor, hjælper det ikke denne sektor, at den forsvarer sig ved at bruge Friedman-retorik, såsom at det risikojusterede afkast på kapital er mindre i den finansielle sektor end i andre sektorer, eller at statslånene fra den finansielle krise er tilbagebetalt med et højt finansielt afkast til staten.

Når det samtidig afsløres for åben skærm, at Danske Bank har opkrævet for høje renter og afdrag fra samfundets svageste, er man slået tilbage til start i kommunikationen. Den finansielle sektor står foran en kæmpe opgave, nemlig at forklare, hvor vital sektoren er for samfundet, at den kerer sig om hr. og fru Danmark.

Bankerne bør sætte ansigter på sektorens små og store helte og kommunikere i øjenhøjde om passionen for at skabe et stærkere og mere sammenhængende Danmark.

Opgaven for erhvervslivet er med andre ord at definere en samfundsansvarlig kapitalisme. At kombinere Friedman-tankegangens fokus på profit med omhu for fællesskabet og den langsigtede stabilitet i samfundet. Vi skal videreudvikle kapitalismen på en måde, der gavner hele samfundet og ikke kun aktionærerne, men det skal heller ikke ske på bekostning af aktionærerne.

Vi skal kombinere kapitalismens styrker med en samfundskontrakt, der sikrer, at vi sætter noget i værk, der gavner samfundet, ikke blot os selv.

Det er vigtigt at pointere, at vi skal holde fast i de stærkeste elementer i kapitalismen. Innovationen, drivkraften, ambitionen og entreprenørskabet.

Erhvervslivet skal blive bedre til at forklare, hvorfor talent skal honoreres som fortjent. Og samfundet skal sikre, at virksomheder kan tiltrække kapital og talent ved at sikre et ikke for højt skattetryk og et attraktivt velfærdssamfund, så vi kan bygge og beholde virksomheder i Danmark. For det er et globalt og konkurrencepræget marked.

Det skal være okay at have ambitioner om at blive rig og ikke stille sig tilfreds, den dag BMW’en står i garagen. Det skal være fuldt acceptabelt at aflønne stjernerne i erhvervslivet, hvis de leverer høj værdi for aktionærerne og for samfundet. De unge har også brug for den type rollemodeller. Men samtidig skal vi undgå at overbetale personer, som ikke har fortjent det.

Det skal være okay at have ambitioner om at blive rig og ikke stille sig tilfreds, den dag BMW’en står i garagen

Mange erhvervsledere, specielt i Danmark, tager deres samfundsansvar meget alvorligt. Det ansvar skal videreføres og forstærkes. Virksomheder skal vise, at de udnytter nye teknologiske muligheder til at udvikle bæredygtige løsninger, som gavner samfundet og samtidig skaber en god forretning.

Danske ledere skal forstå, give taletid til og omfavne medarbejdere, som brænder for MeToo, Pride og Black Lives Matter. De skal være vedholdende i kampen for mangfoldighed på alle niveauer. Vi har stadig et alvorligt problem med at få kvinder repræsenteret i toppen af dansk erhvervsliv.

Vi har et endnu større problem med at inkludere de etniske og andre minoriteter. Det er problemer, som skal løses, for vi går glip af talent, når vi ikke formår at se bort fra fordomme og løsne gamle strukturer.

Danmark er på mange måder blevet en global rollemodel for en ny form for ansvarlig kapitalisme. Præsidentkandidater nævner Danmark og den danske model.

Udenlandske topledere kender vores største virksomheder. Og vi er i Danmark gode til at udvikle og skabe fremtidens arbejdspladser. Det er også tydeligt, når man ser på iværksættermiljøet i Danmark. Mange af vores nye virksomheder har som primært formål at håndtere de globale udfordringer, vi står over for. Og de kan samtidig tjene penge – både til sig selv og til samfundet.

Vi står nemlig foran en grøn omstilling, som ud over at være livsvigtig for vores klode også repræsenterer årtiers forretningsmuligheder, som Danmark og dansk erhvervsliv er stærkt placeret til at drage nytte af.

Men den hastige udvikling i samfundet og de værdibaserede bevægelser risikerer at overhale os. Vi har et ansvar for fremtidige generationer og for hele verden. Vores velstand og samfundsmodel i Danmark er skabt ud fra vores evne til samhandel og samarbejde globalt.

Vi skal udnytte denne brydningstid til at videreudvikle samfundskontrakten, så innovation, ansvarlighed, globalisering, digitalisering og kapitalisme kan fungere side om side. Ikke som et nulsumsspil, hvor den enes gevinst er den andens tab.

At det skal lykkes kræver, at vi ikke kun har fokus på profit, som Friedman prædiker, men at vi gensidigt beriger hinanden og skaber en bedre fremtid for alle.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts