Sommerens helt store samfundshistorie er uden sammenligning den om 90-årige Else, som i en årrække er blevet udsat for systematisk svigt, for misrøgt og for en forrået arbejdskultur blandt personalet på et navngivet plejehjem i Aarhus. Og sommerens helt store politiske historie er den om bryggeriarbejderen Arne, som efter mere end halvandet års venten nu endelig kan se frem til at kunne gå tidligt på pension på grund af nedslidning igennem et langt og hårdt arbejdsliv.
Else og Arne er undtagelser, der bekræfter reglen. For selv om velfærd er noget af det vigtigste, vi betaler til for hinanden i Danmark, så diskuterer vi det så godt som aldrig. Kun enkeltsager. Kun overfladisk. Aldrig ordentligt. Det er skidt for sammenhængskraften og for tilliden i samfundet.
