0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mere Pippi og Bamse og Kylling, mindre Gurli Gris

Der er behov for at fremtidssikre nordisk børnekultur, så det ikke bliver kvalt i udenlandske alternativer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anne-marie Steen Petersen
Foto: Anne-marie Steen Petersen

Alle kender Pippi Langstrømpe. Men hun er lige blevet 75 år og kan måske ikke holde evigt. Hvor er de nordiske børnefortællinger som skal afløse Lindgren?

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Danske børn og unge er storforbrugere af kultur og underholdning. Det meste af tiden vælger de selv, hvad de vil se, høre, læse og spille – men de vælger hverken dansk eller nordisk indhold. Hvad betyder det for samfundsudviklingen, og hvad skal vi stille op med det?

Det er hyggeligt og sjovt med børnefilm, børnebøger og børne-tv. Men hvad nu, hvis det ud over det sjove og hyggelige også har en kæmpestor betydning for, hvilket samfund vi har, og hvilket samfund vi får.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter