Jeg skal gerne indrømme, at jeg hos visse propagandister i tvangsvaccinationens lejr har iagttaget agitationsmetoder, som jeg ikke finder tiltalende. [Men] Jeg har mødt andre, for hvem ængstelsen for deres børn – det være sig nu med eller uden grund – har antaget en sådan form, at jeg også tror, at dette moment bør have nogen vægt for dem, der skal drive en vaccinationslov«.
Nu hvor vi står i begyndelsen af en længe ventet vaccinationskampagne, er der måske nogen, der har bidt mærke i, at myndighederne, bl.a. Søren Brostrøm, har været tilbageholdende med at fordømme vaccinationsmodstanderne, til trods for at det netop kræver en meget stor andel af befolkningen, hvis vaccinationen skal få os ud af coronaens kløer. Samtidig med at myndighederne har understreget, at vaccinationskampagnen er essentiel, har de udtrykt forståelse for, at folk kan være usikre, men at vi ikke skal være bange for at lade os vaccinere.
Konsensus lader kort sagt til at gå i retning af en anerkendelse af, at mennesker kan have bekymring, som man til gengæld prøver at imødegå med rationelle argumenter.
Jeg arbejder som historiker med de alternative sundhedssyn fra forrige århundredeskifte og frem. Og det er interessant at se, hvordan myndighederne på dét punkt nu går i fodsporene på deres forgængere fra håndteringen af den sidste store antivaccinationsbevægelse, der opstod for næsten præcis 100 år siden.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar