Alle ved, at en rigsretssag først og fremmest handler om politik. Men betyder det så, at Folketingets medlemmer i ét og alt også kan lade sig styre af politiske hensyn – eller dog må skele til de principper, der gælder i strafferetsplejen, når det sjældne redskab, som en rigsretssag er, tages i brug?
Historien siger entydigt ja. Ikke blot når vi ser på de sager, der aldrig så meget som rejste debatten om en rigsretssag – Bødskovs nødløgn, Rønn Hornbechs brud på konventionerne eller Annette Vilhelmsens ulovlige bevilling til ’Stemmer på Kanten’, for blot at nævne de mest aktuelle.
