Alle ved, at en rigsretssag først og fremmest handler om politik. Men betyder det så, at Folketingets medlemmer i ét og alt også kan lade sig styre af politiske hensyn – eller dog må skele til de principper, der gælder i strafferetsplejen, når det sjældne redskab, som en rigsretssag er, tages i brug?
Historien siger entydigt ja. Ikke blot når vi ser på de sager, der aldrig så meget som rejste debatten om en rigsretssag – Bødskovs nødløgn, Rønn Hornbechs brud på konventionerne eller Annette Vilhelmsens ulovlige bevilling til ’Stemmer på Kanten’, for blot at nævne de mest aktuelle.
Men mest interessant er selvsagt de sager, hvor Folketinget rent faktisk har behandlet et forslag om at indlede en rigsretssag, men sagt nej. Især to sager påkalder sig interesse og viser, hvordan Folketinget hidtil har forstået sig selv som anklager.
Den første handler om det tragisk forlis, da ’M/S Hans Hedtoft’ 30. januar 1959 påsejlede et isbjerg og sank. Den grønlandske folketingsmand Augo Lynge var en af de 95 om bord, der omkom.
Efter vedtagelsen af den reviderede grundlov var han i 1953 blevet valgt til Folketinget og havde vinteren før sejlet med skibet ’Umanak’ og oplevet det voldsomme vejr, som nær havde fået skibet til at forlise. Tilbage i København spurgte han derfor grønlandsminister Johannes Kjærbøl: »Finder ministeren det på baggrund af de senest indhøstede erfaringer fortsat forsvarligt at opretholde vinterbesejling i Grønland med fuldt passagerantal?«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar