0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Morten Messerschmidt: Det vil være en skændsel, hvis Folketinget rejser en rigsretssag mod Inger Støjberg

Ser man på Folketingets tidligere praksis, er der slet ikke grundlag for at rejse en sag mod Inger Støjberg. Historien vil dømme dem, der stemmer for en rigsretssag, hårdt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Alle ved, at en rigsretssag først og fremmest handler om politik. Men betyder det så, at Folketingets medlemmer i ét og alt også kan lade sig styre af politiske hensyn – eller dog må skele til de principper, der gælder i strafferetsplejen, når det sjældne redskab, som en rigsretssag er, tages i brug?

Historien siger entydigt ja. Ikke blot når vi ser på de sager, der aldrig så meget som rejste debatten om en rigsretssag – Bødskovs nødløgn, Rønn Hornbechs brud på konventionerne eller Annette Vilhelmsens ulovlige bevilling til ’Stemmer på Kanten’, for blot at nævne de mest aktuelle.

Men mest interessant er selvsagt de sager, hvor Folketinget rent faktisk har behandlet et forslag om at indlede en rigsretssag, men sagt nej. Især to sager påkalder sig interesse og viser, hvordan Folketinget hidtil har forstået sig selv som anklager.

Den første handler om det tragisk forlis, da ’M/S Hans Hedtoft’ 30. januar 1959 påsejlede et isbjerg og sank. Den grønlandske folketingsmand Augo Lynge var en af de 95 om bord, der omkom.

Efter vedtagelsen af den reviderede grundlov var han i 1953 blevet valgt til Folketinget og havde vinteren før sejlet med skibet ’Umanak’ og oplevet det voldsomme vejr, som nær havde fået skibet til at forlise. Tilbage i København spurgte han derfor grønlandsminister Johannes Kjærbøl: »Finder ministeren det på baggrund af de senest indhøstede erfaringer fortsat forsvarligt at opretholde vinterbesejling i Grønland med fuldt passagerantal?«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter