Hver dag sidder jeg over for mennesker, der er sygemeldt fra deres arbejde på grund af stress. Min opgave er at hjælpe dem ud af stressen og med at tilegne sig redskaber, indsigt og nye kompetencer, som kan forebygge, at de igen får stress.
De mennesker, jeg møder, er så syge af stress, at de er ude af stand til at arbejde og fungere i et almindeligt socialt liv.
Deres koncentrationsevne er svækket, ofte i en grad så de hverken kan læse en bog, lave lektier med deres børn eller følge med i samtaler, hvor der er flere personer til stede. Deres hukommelse er hullet som en si. De tåler ingen støj, og de kan ikke finde indre ro, når de sætter sig derhjemme i lænestolen.
I stedet mærker de, at krop og hoved er fyldt af uro og rastløshed. De ville ønske, at de kunne slukke for de mange tanker, der vilkårligt drøner af sted som en indre automatpilot. Desværre kan de ikke slukke for deres impuls til hele tiden at rejse sig fra stolen, gøre noget, udrette noget, være virksom.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar