Man hører eller læser fra tid til anden, at det er litteraturen, der skal redde verden. Det tror jeg ikke på. Det med at redde verden må vi mennesker selv ligge og rode med. Litteraturen er i sig selv totalt handlingslammet, men den kan være til inspiration. Eller den kan være et spejl, som får os til at betragte os selv og blive klogere.
Sådan er det med Karl Ove Knausgård, som er min generations store nordiske forfatter. Hans minutiøse beskrivelser af eget liv i 6-binds værket ’Min kamp’ var et litteraturhistorisk gennembrud. Hans optegnelser var en sund reaktion på årtiers stadig mere udmagret modernisme. Efter i mange år at have pakket menneskets psykologi ind i stil og æstetik blev litteraturen åbnet for en direkte adgang til menneskelig væren.
