For 50 år siden, nemlig 7. april 1971, vandt den kun 18-årige Stellan Bengtsson fra Falkenberg i Sverige verdensmesterskabet i bordtennis i herresingle. Han pulverisede de bedste kinesere og japanere, der ellers havde fået for vane at vinde VM.
Stellans sejr viste verden, at Sverige og det svenske ’folkhemmet’ kunne producere verdensklasse. Det var på det tidspunkt, at det gik op for mange, at ’den svenske model’ kunne konkurrere med de ellers dominerende systemer – nemlig det amerikanske liberalistiske og det Sovjet-kommunistiske.


























