0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Professor i pædagogik: Forskningen er entydig: Alenlange skoledage gør ikke eleverne klogere. Hvornår fatter politikerne det?

Politikerne bliver ved at tro, at hvis man lige finjusterer og kommer med et par nye tiltag og lidt flere timer, kan læringsmålene nås. Det er en omvendt måde at tænke på, og den har store omkostninger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anne-marie Steen Petersen/Politiken-Tegning
Foto: Anne-marie Steen Petersen/Politiken-Tegning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og hendes embedsmænd barsler snart med en afsluttende redegørelse om følgeforskningen i forlængelse af folkeskolereformen fra 2014. Kort sagt har forskningen vist, at reformen ikke nåede sine mål. Det er forventningen, at ministeren vil foreslå justeringer af de tiltag, man indførte i 2014, i bestræbelse på efterfølgende at nå reformens mål.

Men i stedet for at justere midlerne bør ministeren og de øvrige uddannelsespolitikere revidere deres grundlæggende forestilling om, at hvis blot man vælger de rette finjusterede midler, vil det være muligt at nå de mål, man på forhånd har opstillet. Uddannelsespolitikerne bør opgive forestillingen om, at det er muligt at kontrollere, hvad der kommer ud af folkeskolen. Forestillingen er illusorisk, og den har mange omkostninger.

Gennem de seneste cirka 25 år har det uddannelsespolitiske flertal på Christiansborg og i de fleste kommuner været enige om cirka følgende: Eleverne skal præstere bedre faglige resultater især i dansk, matematik og naturfag, flere skal gennemføre en kompetencegivende uddannelse efter folkeskolen, og den enkeltes uddannelsesmæssige forløb skal i mindre grad være bestemt af vedkommendes sociale baggrund og i højere grad af lyst og evner. Prisværdige intentioner, som nogle givetvis finder ensidige, men som de fleste grundlæggende kan tilslutte sig.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere