Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og hendes embedsmænd barsler snart med en afsluttende redegørelse om følgeforskningen i forlængelse af folkeskolereformen fra 2014. Kort sagt har forskningen vist, at reformen ikke nåede sine mål. Det er forventningen, at ministeren vil foreslå justeringer af de tiltag, man indførte i 2014, i bestræbelse på efterfølgende at nå reformens mål.
Men i stedet for at justere midlerne bør ministeren og de øvrige uddannelsespolitikere revidere deres grundlæggende forestilling om, at hvis blot man vælger de rette finjusterede midler, vil det være muligt at nå de mål, man på forhånd har opstillet. Uddannelsespolitikerne bør opgive forestillingen om, at det er muligt at kontrollere, hvad der kommer ud af folkeskolen. Forestillingen er illusorisk, og den har mange omkostninger.
