0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Professor: Det er tid til at gentænke EU-forbeholdene. Efter tre årtier er det svært at se de tjener danske interesser

Der er næsten gået tre årtier, siden Danmark stemte nej til Maastricht-traktaten. Forbeholdene er blevet hellige, men giver de stadig mening, og tjener de Danmarks interesser?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Morten Langkilde
Foto: Morten Langkilde
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da de danske vælgere ved folkeafstemningen 2. juni 1992 med et yderst spinkelt flertal på 50,7 procent svarende til 46.847 af de afgivne stemmer afviste Maastricht-traktaten og dermed oprettelsen af Den Europæiske Union, gav det genlyd over hele Europa.

’The Danes Say No’, proklamerede det britiske ugemagasin The Economist på sin forside nogle dage senere hen over et billede af sejlende vikinger. I Frankfurter Rundshchau blev danskerne beskrevet som »obsternassige Anarchisten«, og i Frankrig slog Le Figaro fast, at 46.000 danskerne, mindre end til en fodboldkamp, kaster Europa ud i en dybt alvorlig krise.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere