Kronik afGretty Mirdal

Gretty Mirdal er tidligere forskningsprofessor i psykologi ved Københavns Universitet og tidligere direktør for Institut d’études avancées i Paris

Marcel Prousts mesterværk ’På sporet af den tabte tid’ handler meget om kampen med at føle sig anderledes som homoseksuel og jødisk.

150 år med Proust: Han forstod bedre end nogen anden, hvor svært det kan være at passe ind, når man er anderledes

Lyt til artiklen

I dag er det 150 år siden, Marcel Proust blev født. Hans hovedværk, ’På sporet af den tabte tid’, der udkom i årene 1913-27, betragtes som en af verdenslitteraturen største romaner om kærlighed og jalousi, om hukommelse og erindring, om livets forgængelighed og om genskabelse af fortiden.

Men romanen bliver sjældent præsenteret som det, den også er: en af verdenslitteraturens bedste beskrivelser af fremmedhed og andethed. Proust var homoseksuel og halvjøde, to identiteter, der medførte diskrimination, ydmygelse og udelukkelse. Det prægede hans liv og værk. I modsætning til Hamlet var spørgsmålet for Proust ikke »at være eller ikke at være«, men »at høre til eller ikke at høre til«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her