Vi er tre instruktører, som har undervist piger og kvinder i voldsforebyggende metoder i mange år. Vi synes, det er tid til, at vi selvforsvarsinstruktører tager del i den aktuelle debat om mænds vold mod kvinder og kvinders utryghed i nattelivet.
Vi har både blandt vores kursusdeltagere og i medierne mødt meget misinformation og uvidenhed om kvinders mulighed for at undgå og at forsvare sig mod krænkelser, fysisk og seksuel vold. Den uvidenhed har store konsekvenser for mange kvinders følelse af selvbestemmelse, tryghed, og på deres adfærd både i hverdagen og i optakter til vold. I det følgende ønsker vi at skifte noget af den meste udbredte misinformation ud med den viden, vi har i dag.




























