Hvert dødsfald til corona er en tragedie«, sagde Mette Frederiksen i marts sidste år. Måske for at understrege situationens alvor og for at vise, at regeringen ville gøre alt for at passe på danskerne. Inden for en præmis af, at døden er det værste, der kan overgå os.
Men vi skal jo alle sammen dø. En dag. Af et eller andet. Det er et vilkår ved livet. Og som Mettes ord udtrykker, gør vi i vores del af verden alt for at holde døden på afstand. Vi kaster uanede summer efter forskning, vaccinationsprogrammer og foryngelsestricks for at udskyde den, og når den så til sidst kommer, er det bare hurtigt afsted med et par salmer, ned i jorden, en tår kaffe og så slut.




























