Nu starter et nyt skoleår efter et forår med pædagogisk debat om læren af corona, om hvorfor folkeskolereformen ikke har gjort eleverne dygtigere, om det faglige niveau, motivationsproblemer, mistrivsel, og hvad man kan gøre ved det.
Hvis der er én ting, lærere i folkeskolen og ungdomsuddannelsen kan gøre for deres elever, er det at tage fat på deres brug af mobiler og computere i timerne. Hvis vi får løst problemet med distraherende mobiler og computere, vil det skabe nye, tiltrængte muligheder for at udvikle undervisningen på mange andre områder, for netop det har de sidste 15 år været uddannelsessystemets altoverskyggende pædagogiske udfordring.




























