Lyt til artiklen
De to seneste somre har jeg tilbragt i det sydlige og centrale Frankrig. Noget af det, der slår én, når man kommer til en landsby her, uanset hvor lille den er, er den konsekvente tilstedeværelse af tre institutionelle symboler inkarneret i sten: kirken (religion), borgmesterkontoret (staten) og monumentet over de faldne, som æres som ’martyrer’ eller med indskriften ’døde for Frankrig’ (krigen).
I mange af disse landsbyer holdes der hvert år mindeceremonier til ære for de faldne, også selv om det er over et århundrede siden, deres liv endte på slagmarken, og selv om flere af dem tabte til overmagten (ofte tyskerne), ja, sågar i tilfælde, hvor egnens sønner greb til våben, selv om nederlaget var givet på forhånd.
