I morgen begynder Socialdemokratiets kongres i Aalborg. Den vil både markere partiets 150-års jubilæum i år, og at halvdelen af tiden nu er gået i den første socialdemokratiske etpartiregering i 40 år. Samtidig er der nu endelig åbnet for, at slidte lønmodtagere kan søge Arne-pensionen, og andre vedtagne politiske resultater fra de første to år bliver for alvor til virkelighed i disse måneder.

Anledningen til at fejre sig selv er altså ekstra stor i år – og sådan en anledning plejer vi socialdemokrater ikke at lade sejle uudnyttet forbi. Men der er desværre brug for mere selvpineri end rygklapperi på weekendens kongres.