»Opdagelsen af en ny ret giver mere lykke til menneskeheden end opdagelsen af en ny stjerne«. Da skaberen af den kritiske gastronomi, Jean Anthelme Brillat Savarin, i 1825 skrev dette i et af gastronomiens hovedværker ’Smagens fysiologi’, kunne han ikke have forestillet sig, hvad pengestærke hightechforetagender i Silicon Valley og omegn kan finde på, når det drejer sig om at opfinde og patentere fødevarer.
En forestilling om, at man bør spise særlige retter for at forhindre en klimakatastrofe, ville ikke kunne trives i hans hoved. Men kan vi forestille os en fremtidig hightechmadkultur, hvor det er ingeniører, biokemikere og finans- og marketingfolk, der driver udviklingen?




























