Karin Michaëlis fylder i Dag 60 og hele Europa sender sine Hilsner’: Sådan lød overskriften på side 8 i Politiken 20. marts 1932. Siden var ryddet for at give plads til nogle af de kendte stemmer, som Politiken havde inviteret til at bidrage.
Der var for mange indlæg til, at alle kunne bringes, men blandt andet Johs V. Jensen, Jakob Wassermann (tysk forf.), Romain Rolland (fransk forf.), Elna Munch (folketingsmedlem), Agnes Henningsen (dansk forf.), Adolf Loos (østrigsk arkitekt), Herdis Bergstøm (dansk dramatiker), Genia Schwarzwald (skolereformator i Wien) og Chr. Rimestad (dansk anmelder) havde hyldestordene parat.