Klimakampen er en politisk kamp, som vi er fælles om. Det er en kamp for den grønne omstilling og imod ødelæggelse af vores fælles hjem her på Jorden. Det er også en kamp, hvor bølgerne kan gå højt, og hvor generationerne kan komme til at stå uforsonligt over for hinanden.
Sådan behøver det ikke at være. Klimakampen er ikke og må ikke udvikle sig til en generationskamp. Det er sagen alt for vigtig til – og det gavner ikke klimaet. Tværtimod har vi brug for at tale mere sammen på tværs af generationer, geografi, økonomi og kultur, så vi sammen kan finde løsninger både nationalt, internationalt og lokalt.