Liv er en glad, men stille pige. Allerede tidligt i hendes vuggestueliv blev pædagogerne bekymrede for, om hun mon udviklede sig alderssvarende sprogligt. Og ganske tidligt blev Livs forældre involveret i pædagogernes bekymringer. Som hendes mor fortæller: »Hun talte bare ikke, det var hun ikke specielt interesseret i [...], men alt det, hun var rigtig god til, blev enormt problematiseret«.
I dag er den politiske interesse for børns sproglige udvikling ikke til at komme uden om. Vi møder i daginstitutionerne tidligt en opmærksomhed på netop børns sprog og desværre indimellem i en forståelse af, at det at udvikle sig sprogligt er en teknisk disciplin, der f.eks. handler om, hvorvidt barnet kan omtale sig selv i første eller tredje person, eller om det bruger forholdsord korrekt.
