Lyt til artiklen
Så er vi der igen. Jeg sidder et par meter fra mit store flygel og skal øve. Jeg vil gerne og har glædet mig til det hele dagen. Og så sker det, som så ofte sker i denne situation. Afstanden til flygelet bliver ligesom bare større og større. Trætheden melder sig over, at jeg har planlagt en masse materiale, som jeg partout skal øve.
Bare at huske hele materialet udenad synes som en formidabel opgave. Og med alt det materiale foran en stiger følelsen af, man alligevel ikke lærer noget som helst. Medmindre man selvfølgelig øver sig endnu mere og i endnu længere tid; ja, det må være svaret på den håbløshed.
