Lyt til artiklen
Siden Thomas Piketty i 2013 udgav ’Kapitalen i det 21. århundrede’, har ulighedsdebatten oplevet en renæssance verden over. Det gælder også herhjemme, hvor folk som journalisten Lars Olsen, Enhedslistens Pelle Dragsted og senest forfatteren Glenn Bech på hver sin måde har bidraget til at gøre ulighed til et tema, som igen diskuteres ude ved kakkelbordene.
Trods denne opblomstring savner jeg noget i ulighedsdebatten. Der er nemlig nærmest ingen, der beskæftiger sig med det, der for mig at se udgør en afgørende præmis for hele diskussionen: ideen om, at vi som individer fortjener forskellige livssituationer, fordi vi – angiveligt – besidder en fri vilje, som gør os moralsk ansvarlige for vores handlinger.
