Min oldefar var noget så fornemt som civilingeniør. Han arbejdede ved Pumpehuset som chefkemiker ved Københavns Vandforsyning og var en af landets førende eksperter, når det kom til vand i nærmest alle tænkelige afskygninger. Både vandet i vore fjorde, søer og have – og det vand, vi til daglig vaskede os med og drak fra hanen. Han skrev adskillige videnskabelige artikler om emnet og var af sine fagfæller højt respekteret inden for sit felt.
Det var formentlig af disse årsager, at min oldefar kort tid efter befrielsen en dag modtog et højst uventet opkald fra den verdensberømte danske filminstruktør Carl Th. Dreyer.


























