Kronik afKaren Skovbjerg

Karen Skovbjerg er forfatter, cand.mag.

Et kys mellem en jødisk mand og en brun kvinde udløste valentinsdag 1933 en folkestorm. Filmcensuren fulgte. Kunstens skildring af kys spejler samtidens værdier og vilkår. Kys skaber sammenhængskraft, men også splittelse. Kys kan skabe forandring og vække vrede.

Forfatter: Et kys er aldrig bare et kys. Det er en handling, der kan sætte hjerter og følelser og politiske systemer i brand

Kys er langt mere end forelskelsens motor. Det stod klart på filmens firmament, da tidsskriftet The New Yorker valentinsdag 15. februar 1933 udkom med et billede af et kyssende par på forsiden. Synet af kysset mellem en jødisk mand og en brun kvinde forårsagede en folkestorm og resulterede i en længe efterlyst filmcensur, Hays Code, som fra 1934 til 1968 dikterede et forbud mod langvarige og vellystige kys.

Filmhistorien begynder med et kys og en skandale, og kravet om censur kom straks, da Edison Company 1896 producerede deres første film ’The Kiss’ med 30 minutters nærbilleder af kyssende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom

    2. 2

  2. Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende

    3. 3

  3. Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«

    4. 4

  4. Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år

    5. 5

  5. Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på

    6. 6

  6. Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her