I de senere år er det spirituelle eller åndelige vendt tilbage som et seriøst emne for både kendisser, meningsmagere og filosoffer. Før i tiden var det kun almindelige folkekirkekristne, isolerede fromme troende samt en flok terapeutiske new age-praktikere, for hvem det åndelige var en realitet. Kun de havde fået åndens problem. Det har ændret sig.

Der er grund til at anerkende, at de meningsdannende eliter ikke længere betragter tilværelsens åndelige aspekt som et irrelevant, overstået kapitel i verdenshistorien. Det er en gevinst, at tusinder af år gamle spørgsmål om ånd, tro og Gud igen trænger sig på, ikke bare som samtaleemner, men også som eksistentielle kategorier.