Første gang jeg samlede en skraber op for andet end at barbere mig, var jeg 12 år. Første gang jeg sprang morgenmaden over, var jeg 13 år. Første gang jeg tvang mig selv til at kaste op, var jeg 14 år. Første gang jeg blev udsat for tvang og fastholdelse, var jeg 15 år. På min 16-års fødselsdag var jeg døgnindlagt på en psykiatrisk afdeling med speciale i spiseforstyrrelser med tre selvmordsforsøg i min rekordbog. Få dage inden min 17-års fødselsdag mistede jeg en veninde til selvmord.
Jeg har aldrig forestillet mig, at dette ville være den historie, jeg skulle fortælle om mit liv som 17-årig. Ikke desto mindre er det den smertefulde sandhed om de år, der skulle have været lykkelige og frie ungdomsår.




























