Lyt til artiklen
Uret skriver 05.11. Min kæreste snorker tungt på den briks, der står ved siden af min seng. Vi har begge været vågne i over et døgn nu. Men jeg kan ikke finde ro. Og ovenpå mit galoperende hjerte banker et lille nyt.
Det er kun tre timer siden, hans store øjne for første gang blinkede sig åbne mod det skarpe lys over operationsbordet. Men som han ligger her på mit bryst og stirrer tilbage med mørke øjne her i vinternatten, føles det, som om jeg har kendt ham altid. Og elsket ham lige så længe. Jeg stryger ham over det mørke og stadig blodige hår.
