Kronik afSarah Smed
Henning Jahn
Henrik Tvarnø
Leif Lønsmann
Sarah Smed er historiker og leder af Danmarks Forsorgsmuseum.
Henning Jahn er tidligere omsorgsassistent og leder af udviklingsafdelingen inden for handikap og socialpsykiatri i Slagelse Kommune, formand for Støtteforeningen for Dansk Forsorgshistorisk Museum.
Henrik Tvarnø er historiker, tidligere rektor på Syddansk Universitet, direktør i Folketinget, bestyrelsesformand og konsulent.
Leif Lønsmann er journalist, tidligere radiodirektør i DR, selvstændig konsulent og kommunikationsrådgiver.
De fire forfattere udgør en projektgruppe, der arbejder for at bevare historien om kvindeanstalten på Sprogø.
I perioden 1923-1961 anbragte Danmark såkaldt letfærdige og løsagtige kvinder på Kvindeanstalten Sprogø. Mange af kvinderne blev kategoriserede som ’moralsk åndssvage’ og blev tvangssteriliserede, så de ikke kunne sætte ’degenereret afkom’ i verden.
Fire forfattere: Der var en frygt for, at befolkningen ville ’degenerere’, hvis man lod ’uegnede individer’ føde børn
Fredag 17. august 1951 ankommer Karoline Olsen til ø-anstalten Sprogø. Karoline er to måneder tidligere fyldt 21 år. Ved ankomsten til øen kan hun se tilbage på en række af anbringelser på børnehjem, anstalter og i kontrolleret familiepleje.
På denne fredag har Karoline taget den lange tur fra Åndssvageanstalten i Brejning til Korsør, hvor hun er steget om bord den lille postbåd til Sprogø. Efter en lille times gyngende sejlads lægger båden til ved bådebroen på den forblæste ø midt i Storebælt. Karoline er ikke rejst frivilligt til øen, og forude venter der Karoline en uvis fremtid. Karoline er forinden blevet registreret med nummer 5305.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.